BESTIL EN SALGSVURDERING
Morgenvej 3
Skal Klit, 9800 Hjørring
Spændende fritidshus med fantastisk havudsigt! - Direkte adgang til stranden!
Skønt fritidshus med skøn havudsigt og nem adgang til den hyggelige og bilfrie strand ved Nørlev strand. Huset er opført i 1978 og tilbygget i 2015, med delvist loft til kip, luft/vand varmepumpe, gulvvarme over alt og panoramavinduer med havudsigt fra bl.a. stue og køkken mv. Beliggende på nem naturgrund med dejlig ugeneret og sydvendt terrassegård. Desuden vestvendt terrasse med havudsigt og udsyn til den smukke solnedgang. Kun ca. 600m. fra Skallerup Klit Feriecenter, med badeland, wellness, flot Spar Minimarked og et hav af øvrige aktiviteter for hele familien. Kort køreafstand til Lønstrup, Løkken og Hjørring. På grund af husets beliggenhed nær vandet og stranden, må påregnes lidt løbende vedligeholdelse udvendigt, herunder maling af facader, terrassearealer , udhæng mv. Indvendigt i dejlig lys stil med loft til kip og gode panoramavinduer der sikrer skøn udsigt til havet og området. Indeholder entre/bryggers med klinkegulv og teknikskab, bord med vask og vaskemaskine, stort soveværelse med trægulv og udgang til terrasse, 2 værelser med trægulv og skabe, lækkert badeværelse med klinkegulv, vaskearrangement og bruseniche, stort og lyst elementkøkken med alt i hvidevarer og åben forbindelse til fantastisk stue med store panoramavinduer og udgang til fantastisk vestvendtterrasse. Der er udlejningsaftale på huset, med stort udlejningspotentiale (Indtægt til sælger i 2026, ca. kr. 200.000,-). - Et fritidshus med virkelig spændende beliggenhed, i yderst attraktivt område - Forhør nærmere!
Kontakt os
-
Søren Villadsen
- Ejendomsmægler – Vurdering og salg
- 98204035
- sv@villadsenbolig.dk