BESTIL EN SALGSVURDERING
Kvorupvej 48
9490 Pandrup
Flot og moderne villa fra 2021 i Pandrup på 114 m2 samt grund på ca 1500 m2
I udkanten af Pandrup finder I denne flotte og indflytningsklare villa, opført i 2021. Her er kort afstand til den nye skole, Jetsmark Idrætscenter og områdets øvrige faciliteter. Ejendommen fremstår særdeles velholdt og flot – både ude og inde.
Villaen er opført med gule facadesten, træ/alu-vinduer og betontagsten og byder på en moderne og funktionel indretning. Der er gulvvarme i hele boligen, som opvarmes med luft/vand-varmepumpe.
Boligen indeholder godt bryggers med klinkegulv, vaskesøjle, bord med vask og god skabsplads. Hertil kommer værelse med skabsvæg, pænt badeværelse med klinkegulv og bruseniche samt soveværelse med skabsvæg. Husets hjerte er den gode stue med stort skydeparti og direkte udgang til haven samt det rummelige køkken/alrum med flot AUBO-køkken og komplet hvidevarepakke.
Udvendigt får I en nyopført dobbelt stålcarport med tilhørende depotrum samt nyanlagt indkørsel.
En moderne og særdeles velholdt villa for jer, der ønsker en indflytningsklar bolig med en god beliggenhed tæt på skole og fritidsfaciliteter.
Kontakt os
-
Søren Villadsen
- Ejendomsmægler – Vurdering og salg
- 98204035
- sv@villadsenbolig.dk