BESTIL EN SALGSVURDERING
Hvedemarken 49B
9490 Pandrup
Gedigen og fuldmuret rækkevilla med fritliggende garage - tæt på Pandrup midtby
Velkommen til Hvedemarken 49B i Pandrup - en velbygget, fuldmuret og gedigen 98 kvm rækkevilla med tegltag og fritliggende 34 kvm muret garage - ligeledes med tegltag og el-port beliggende for enden af blind vej i fuldt udbygget parcelhuskvarter - lige ved asfalteret sti der fører til midtbyen. Her bor man tæt på alt og alligevel i fred og ro. Boligen har vandskurede indvendige vægge og lofter til kip overalt. Boligen egner sig til seniorer som ønsker en lille og overkommelig have.
Indretning: Entré/bryggers med opvarmet klinkegulv og vandskuret halvmur til bryggersafsnit med vaskemaskine og skabsarrangement. Lækkert lyst badeværelse med opvarmet klinkegulv, stor bruseniche og hvid sanitet. Soveværelse med fyrretræsgulv, masser af skabsplads og udgang til skøn, lukket sydvendt have. Nyere Kvik-køkken med hvide elementer og alt i hårde hvidevarer, luft-til-luft varmepumpe - vandskuret halvmur til spiseplads med opvarmet klinkegulv og udgang til den skønne lukkede og velplejede have og sydvendt terrasse. Vandskuret halvmur til kombineret spise- og opholdsstue. Gæsteværelse/kontor med lyst fyrretræsgulv.
Midtbyen kan nås på 5 minutter ad den asfalterede sti og her finder du bl.a. gode busforbindelser til både Blokhus, Hjørring og Aalborg samt SuperBrugsen og Netto, Pandrup Pizzaria, Lægehus samt Pandrup Kino.
Kontakt os
-
Claus Eskildsen
- Ejendomsmægler
- 98204035 / 61552124
- ce@villadsenbolig.dk